Copenhagen Kube, delvist nedgravet affaldsløsning, er en effektiv og æstetisk affaldsløsning, som gør affaldssortering i alle 10 fraktioner nem og intuitiv. Den kan enten stå som en selvstændig enhed eller kombineres med andre løsninger fra Copenhagen Serien. Med sit kompakte og elegante design er den perfekt til byområder, hvor plads, funktionalitet og design er vigtigt.
Denne krantømte løsning kræver minimalt gravearbejde, hvilket gør den ideel til steder, hvor der ønskes besparelser på entreprenørudgifter eller usikkerhed omkring gravearbejde, f.eks. i områder med mange rør og ledninger. Copenhagen Kube er derfor særligt velegnet til tætbefolkede byområder, hvor fuldt nedgravede affaldsløsninger kan være problematiske.
Copenhagen Kube understøtter sortering i alle fraktioner og er udstyret med tydelige mærkater til affaldssortering, KL-piktogrammer og farvekoder. Blindskrift på indkaståbningen gør kildesorteringen lettere for svagtseende. Den intuitive udformning og fleksibilitet i designet sikrer, at denne affaldsløsning både er brugervenlig og fremtidssikret.
Vi tilbyder professionel assistance til installering af både helt og delvist nedgravede affaldsløsninger. For at sikre længere levetid og vedligeholdelse tilbyder vi en vask- og serviceaftale, som inkluderer regelmæssig rengøring og teknisk eftersyn i henhold til Arbejdstilsynets krav om lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler.
Copenhagen Serien omfatter en række moderne affaldsløsninger, herunder overjordiske systemer, skjul til 4-hjulede affaldsbeholdere og helt nedgravede løsninger. Serien er designet med fokus på æstetik, funktionalitet og brugervenlighed og passer perfekt til bymiljøer.
Udviklet i samarbejde med Københavns Kommune og C.F. Møller Architects, fokuserer Copenhagen Serien på at skabe affaldssystemer med et skarpt visuelt udtryk og synlighed. Installeringen af disse systemer begyndte i 2023, og ved årets udgang var der leveret over 700 systemer fordelt på de tre typer i serien.