Som virksomhed er det vigtigt at være opmærksom på de nye regler om producentansvar for emballage, hvor virksomheder, der gør emballage eller emballerede produkter tilgængelige på det danske marked, nu har ansvaret for emballagen, når den bliver til affald. Fristen for at indberette forventede mængder emballage for 2024 var den 31. august 2024, og fra 2025 skal virksomhederne betale for håndteringen af deres emballageaffald.

Hos PWS Danmark A/S er vi klar til at hjælpe din virksomhed med at håndtere affaldssorteringen effektivt. Har I ikke allerede styr på, at jeres emballageaffald sorteres korrekt, så det kan genanvendes, står vi klar med en række innovative løsninger. Vores systemer til affaldssortering gør det nemt for virksomheder at opfylde de nye krav og samtidig bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Vi tilbyder alt til indendørs affaldssortering, men også helt og delvist nedgravede affaldsbeholdere, som kan gøre affaldssorteringen nemmere. Med vores nedgravede affaldsbeholdere skaber du et renere og pænere område, hvor affaldsbeholderne ikke optager alverdens plads. Derudover kræver nedgravede affaldsbeholdere færre tømninger og mindre kørsel for renovationsbilen, hvilket gør det til en mere bæredygtig løsning sammenlignet med traditionelle affaldscontainere. Det er ikke blot en smartere løsning for affaldshåndtering, men også en gevinst for miljøet.
Producentansvaret skaber incitamenter til at reducere brugen af unødig emballage og øge genanvendelsen af den emballage, der sættes på markedet. Det er derfor afgørende, at virksomheder allerede nu har effektive affaldsløsninger på plads, så de er klar til at tage ansvar for emballageaffaldet i 2025.
Kontakt PWS Danmark A/S, din ekspert i affaldsløsninger, i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med affaldshåndtering og sortering.
Læs mere om producentansvaret for emballage hos Miljøstyrelsen.
