PWS we sort it out

Kick Off 2026 hos PWS


PWS We sort it out

We sort it out

Torsdag den 15. januar samlede vi alle afdelinger fra PWS Danmark og PWS Nordic til årets Kick Off. For anden gang mødtes vi på tværs af vores tre lande – Danmark, Sverige og Finland – for at sætte vores fælles retning for 2026 og styrke samarbejdet om endnu bedre affaldsløsninger. Det er nu blevet en tradition, der samler os om det, vi allerede gør hver eneste dag: Vi hjælper vores kunder med at gøre affaldssortering enkel, ergonomisk og effektiv. We sort it out.

Vi sætter ord på det, vi allerede er

Årets Kick Off markerede ikke et skifte, men en tydeligere fortælling om, hvad PWS er, vores formål, vores måde at arbejde på og vores ansvar. Vi bygger på mange års erfaring. Den første PWS-beholder kom på markedet den 1. juni 1984, og siden da har vi udviklet løsninger, der gør indsamling og genbrug tilgængeligt for alle. Vi vil en verden, hvor intet genanvendeligt går til spilde, og vi arbejder for det ved at kombinere viden, indsigt, nærvær og tillid i dialogen med kunder og partnere.

Det er vigtigt for os, at alle vores affaldsløsninger har lang levetid. Med korrekt service og vedligehold kan vores systemer bruges i mange år, og flere af vores løsninger er designet, så dele kan repareres og udskiftes for at sikre længere levetid. Alle vores to og firehjulede affaldsbeholdere bliver granuleret og genbrugt i nye beholdere, så plasten fra en enkelt beholder kan have en levetid på op til 100 år. Det er godt for driften, kundens økonomi og den cirkulære økonomi.

Hvem vi er

PWS er din nordiske partner for professionelle affaldsløsninger. Vi arbejder tæt sammen med bl.a. kommuner, entreprenører, arkitekter, boligforeninger, erhvervskunder og private bygherrer. Vores mål er at gøre affaldssortering i virksomheder og boligområder intuitiv for brugerne og driftssikker for dem, der har ansvaret. Den bedste løsning er den, der fungerer i hverdagen og holder i mange år. Derfor forener vi design, ergonomi og kvalitet i alt fra indendørs sorteringsmøbler og miljøkasser til to- og firehjulede affaldsbeholdere i plast samt helt og delvist nedgravede containere.

Vores værdier i praksis

Vi har formuleret vores værdier, så de afspejler det, vi allerede leverer.

Pioneers
Vi er nysgerrige og modige. Vi afprøver nye metoder og omsætter idéer til løsninger, der virker i virkeligheden. Det ses i vores arbejde med brugervenlige affaldssystemer og i vores løbende forbedringer af produktionskvalitet og logistik.

Warm
Vi er til at tale med, og vi lytter. Vi er opmærksomme på driftsbehov, lokale forhold og hverdagen hos dem, der skal bruge løsningerne. Den tilgang skaber tryghed og langsigtede relationer, fordi vi tager ansvar for både implementering og efterfølgende drift.

Solid
Vi leverer stabilt og professionelt. Vi bygger på dyb viden om materialer, ergonomi og indsamlingspraksis. Resultatet er pålidelige systemer, gennemtænkte detaljer og en gennemført kvalitet, der holder i brug.

PWS Kick off 2026
We sort it out PWS

Hvad vi tilbyder

Vi leverer komplette affaldsløsninger fra første idé til driftsklar løsning og videre i hverdagen. Vores sortiment dækker hele behovet. Til de daglige fraktioner tilbyder vi indendørs sorteringsmøbler med tydelig mærkning, og til særlige fraktioner leverer vi miljøkasser og miljøskabe, der gør håndtering af farligt affald sikker i virksomheder, institutioner og boligfællesskaber. Udenfor kan vi sammensætte alt fra klassiske to- og firehjulede affaldsbeholdere og sorteringsøer til løsninger med beholderskjul, overjordiske samt helt eller delvist nedgravede affaldscontainere, udvalgt og tilpasset efter pladsforhold, brugerflow og tømmefrekvens. Hvor plads, æstetik og driftsøkonomi skal gå op, anbefaler vi enten helt nedgravede containere, der frigør areal og reducerer lugt, eller delvist nedgravede containere, som er en fleksibel løsning, der tilpasses eksisterende forhold og underlag. Har projektet særlige krav til fraktioner, adgang eller arkitektur, finder vi det helt rigtige system i tæt dialog med jer.

Vores ydelser omfatter rådgivning og projektering med analyse af behov, brugerrejse, logistik og serviceadgang. Vi kan håndtere hele entreprisen fra etablering af nedgravede affaldsløsninger inklusive koordinering med entreprenører, fundamenter, løfteudstyr og sikkerhed. Vi sørger for implementering og tydelig mærkning, så affaldssortering bliver enkel for brugerne, og vi følger op med service, vask og vedligehold, som sikrer længere levetid på affaldsbeholderen. Med en serviceaftale hos os sikrer vi, at lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler, som helt- og delvist nedgravede løsninger er omfattet af, bliver overholdt.

Vi hjælper med at skabe løsninger, der giver mening for brugerne, og som gør indsamling og genbrug effektivt. Vores fokus er at gøre affaldssortering i erhverv, kommuner og boligforeninger enkel at anvende og enkel at drifte. Det er sådan, vi bidrager til en cirkulær økonomi. Én affaldsbeholder ad gangen.