En affaldsbeholder bliver flyttet, trukket og tømt mange gange hver dag. Derfor udvikler vi vores beholdere med udgangspunkt i den person, der skal håndtere dem. Det, man gør tit, skal være enkelt og skånsomt for kroppen. Nu har vores nye 1100L CL-affaldsbeholder fået en uafhængig ergonomisk certificering fra det tyske IGR.

IGR (Institut für Gesundheit und Ergonomie) i Nürnberg har testet 1100L-beholderen med DIN-kant og tildelt den mærket “Ergonomic Product”. Beholderen opfylder alle testens minimumskrav, både tom og fyldt.
Det mest markante resultat handler om en af de mest krævende opgaver i affaldshåndteringen; Det kræver op til 81 % mindre kraft at få den tomme beholder over en 12 cm høj kantsten end med en traditionel affaldsbeholder.
Tre funktioner, testet samlet
Certificeringen gælder beholderen som et samlet system, hvor tre funktioner arbejder sammen:
ERGOSTOP® – en let tilgængelig bremse, der betjenes uden at sparke.
ERGOSTEP® – et integreret fodtrin, der gør det muligt at vippe beholderen over kantsten og ind i løfteanordningen med en let bevægelse med foden i stedet for tunge løft med skuldrene.
ERGOGRIP® – et centralt placeret styrehåndtag, der holder beholderen stabil og under kontrol under transport.
Det betyder:
- Let at nå: Håndtag og pedaler er ergonomisk placeret og inden for rækkevidde.
- Let at betjene: Håndtag, låg og hjulbremser fungerer smidigt.
- Let at flytte: Beholderen er ergonomisk at trække og skubbe, uanset om den er tom eller fyldt.
- Smidig på trange steder: Kontrolleret manøvrering og vending, også hvor pladsen er begrænset.
- Kontrol ved kantstenen: Sikker håndtering over kanter og andre niveauforskelle.
- Sikker og intuitiv: Stabil og naturlig at håndtere gennem hele arbejdsgangen.
Ergonomi er en selvfølge i god produktudvikling
Beholderen er udviklet i samarbejde med renovations- og renholdelsesmedarbejdere og tager udgangspunkt i de udfordringer, de møder i hverdagen. For dem betyder funktionerne mindre belastning og et bedre arbejdsmiljø, tømning efter tømning. Certificeringen bekræfter det, vi tror på: En affaldsbeholder skal tilpasses mennesket, ikke omvendt.
Læs mere om vores nye 1100 L affaldsbeholder, eller kontakt os, så fortæller vi mere.
We sort it out.

